Aprilsnar!
Læs aprilsnaren for en ny amerikansk ambassadør
Vi har en lang tradition for at lave aprilsnar. Det startede i 2009, hvor vi fortalte at Københavns Turistråd søgte topløse vikarer til den lille havfrue. Den blev læst af over 100.000 personer og er stadig vores bedste aprilsnar.
Læs aprilsnaren om vikarer til den lille havfrue
I 2013 lancerede vi Akutdating.dk for de virkeligt desperate. Akutdating opstod i øvrigt senere i Sverige som en datingsite for folk, der arbejder i flotte uniformer i akutberedskabet. Så nogle gange er virkeligheden underligere end fantasien. Siten fik dog vistnok en ret kort levetid.
Læs aprilsnaren om Akutdating
I 2014 gik det dog galt, da vi fortalte at Zoologisk Have søgte en marketingchef til lancering af en ny kollektion af tasker af girafskind, der skulle hedde Marius. Det var dog ikke populært hos Zoologisk Have, så vi måtte trække aprilsnaren tilbage. Direktøren kunne dog godt se det morsomme dagen efter, og som plaster på såret blev vi sponsorer for girafferne. Så hvis du besøger Zoo i København kan du se et skilt med Jobindex til minde om Marius og årets aprilsnar!
Læs aprilsnaren om Marius og Zoologisk Have
Held og lykke med jobsøgningen!
Venlig hilsen Kaare Danielsen